Mies van der Rohe-Prisen 2022

Projekterne nomineret til den fornemme EU Mies van der Rohe-Pris 2022 er nu offentliggjort, og i alt 449 projekter går videre til næste hurdle, shortlisten.

I Petersen Tegl er vi glade for og stolte over at have leveret sten til seks af de nominerede bygningsværker:

Z33 House for Contemporary Art, Hasselt, Belgien. En tilbygning til det eksisterende museum tegnet af arkitekt Francesca Torzos Architetto. Bygningen er beklædt med speciallavede, håndtilvirkede og rombeformede sten udviklet af arkitekten i tæt samarbejde med Petersen Tegl.

Museum De Lakenhal, Leiden, Holland. En tilbygning til det historiske museum, hvor arkitekterne Happel Cornelisse Verhoeven valgte D190 til bygningens facader. Derudover tegnede de en lang række formsten, der var nødvendige for at skabe det ønskede mønstermurværk.

Stenhöga kontorbygning i Stokholm, tegnet af arkitekterne Tham & Videgård, der valgte til bygningskompleksets facader. Ifølge juryen »blev kontorbygningerne udviklet baseret på ideen om, at de mest bæredygtige bygninger er dem, der har længst levetid. Robusthed er afgørende for lang levetid, så solide og holdbare konstruktioner er afgørende.«

3 sporvogns stationer i Antwerpen, Belgien, designet af Van Belle & Medina Architects, der udformede de tre stationer meget varieret afhængigt af den individuelle kontekst. Gennemgående fællesnævner er D72 i Dansk Normal Format.

Arkitekt Medine Altiok føjede det muslimske grav- og bedehus til Finkenriek kirkegård, Hamburg. Visionen var at skabe en værdig atmosfære, der rummer både hanseatisk og muslimsk bygningskultur.

Med Pierres Blanches kulturcenter, Saint-Jean-Boisseau, Frankrig, har Raum arkitekter – med Mies van der Rohe-juryens ord – »formået at skabe samtidighed ved at anvende et på én gang klart og legende arkitektonisk formsprog

Mies van der Rohe-prisen (Den Europæiske Unions Pris for Samtidig Arkitetkur) blev etableret i 1987 og uddeles hvert andet år af  EU og Fundació Mies van der Rohe, Barcelona, med dét mål at anerkende bygningsværker af høj kvalitet i Europa. Konkurrencen er åben for alle bygningsværker, som er afsluttet indenfor den to-årige periode forud for prisuddelingen.

Alvaro Siza modtog som den første arkitekt Mies van der Rohe-prisen i 1988 for bygningsværket Banco Borges e Irmäo i Villa do Conde, Portugal.

Se mere på www.miesarch.com

×